Da muyi thai først begyndte rejsen og kom til Europa og USA, mente mange, at den var for brutal når du gik i ringen, så en mere moderat version blev grundlagt. Den var uden brug af albuer og knæ, for man vurderede, det var dem, som gav de hårdeste slag og gav de mest alvorlige skader.

Da man havde fået etableret forbund mindende den sport, som i Thailand er en brutal omgang, mere om en gang boksning med enkelte spark som en kuriositet. Det er i bund og grund samme sport, men de europæere og amerikanere, som er taget til Asien for at kæmpe, har fået sig nogle store overraskelser, for det er faktisk slet ikke den samme sport, som de konkurrerer i.

Efterfølgende er muyi thai blevet en meget populær sport på verdensplan, og der kommer flere og flere til, som dyrker sporten hele verden over. Muyi thai er også blevet meget populær, da den ofte er en del af de kampsportsgrene som MMA (mixed martial art) kæmperne vælger at tage med i deres repertoire.

At hærde kroppen

Muyi thai er meget kendt for deres meget hårde spark, og legenderne fortæller, at de hærdede deres skinneben, så de var så hårde som beton, ved at stå og sparke til kokosnøddepalmerne, indtil træerne knækkede. Det er måske nok en modificering af sandheden, men det er alligevel noget af en barsk legende, for det ville være for stor en omgang for langt de fleste.

Der er andre forskelle. I den vestlige moderne udgave må du heller ikke kaste med modstanderen, og der er ikke den musik, som de bruger i Thailand. Den laver en infernalsk larm, og det er noget som er en del af alle stævner, når der bliver kæmpet i Thailand.

Der er mange, som prøver en tur til Thailand og tager ud for at træne med de berømte trænere, men der er næsten lige så mange som stopper igen, for træningen er hård, meget hård, og der er langt fra den træning, du får i de europæiske klubber. For i Thailand er det ikke en sport, nej det handler om overlevelse, og der er mange penge for en vunden kamp, og det er lig med bedre forhold for hele familien.